English

Din historie om anbringelse

Er du - eller har du været - anbragt? Og har du lyst til at arbejde med din egen historie sammen med professionelle historiefortællere og fortælle den til publikum på scenen i efteråret?

Så er det dig, vi søger!

C:NTACT er en platform for den personlige historie. Vi kaster lys over sociale og samfundsmæssige problemstillinger ved at give stemme til dem, der har prøvet dem på egen krop. C:NTACT er Danmarks største ungdomsteater. Læs mere på www.contact.dk.

Sammen med Egmont Fonden vil vi i 2017 sætte fokus på anbringelse og de konsekvenser, som man lever med som anbragt sammen med unge, som er eller har været anbragt. Projektet er en del af Egmont Fondens årstema om anbringelse.

Vi søger medvirkende i aldersgruppen 16-25. Det betyder ikke noget, om du er eller har været i plejefamilie, bor eller har boet på ungdomspension, går eller har gået på kostskole eller tilsvarende.

Ring og få en uforpligtende snak om projektet med projektleder Kirstine Rønnov Due på telefon +4528607192 – eller send en mail til kirstine@contact.dk.

PERIODE: Sommer og efterår 2017

STØTTET AF: Egmont Fonden

SPILLESTED: Folkemødet på Bornholm, Ungdommens Folkemøde og Edison