klumme
Jeg flytter hjemmefra
Jeg havde tre kufferter, plus to tasker med i toget, og først dér gik det op for min mor. Hun var skuffet, ked af det, hvad skulle hun sige til folk? I princippet kunne hun have sagt: Du er ikke min datter længere? Du forlader os? Men hun fulgte mig ned til toget og sagde farvel, og jeg kunne se i hendes blik, at hun var skuffet over mit valg.
"Mor jeg flytter til København, når jeg er færdig med gymnasiet."
"Ja, det gør du bare," sagde min mor grinende,
som om hun ikke troede på mig. 1.g fløj let forbi mig, og før jeg
bemærkede det, havde jeg min studenterhue på, og mit ønske om at
flytte til København nærmede sig med hastige skridt.
"Mor, jeg flytter altså til København."
Jeg kunne mærke at hver gang, jeg nævnede det for min mor, fik jeg
en følelse af, at det, jeg gjorde, var forkert. Hun troede stadig
ikke på, at jeg ville gøre det. Hun virkede ligeglad,som om det
ikke rørte hende.
"Ja, ja, bare flyt," sagde
hun.
En dag ringede min barndomsveninde:
"Vi har fået en lejlighed igennem min bror, vi flytter 1.
december, er du klar?"
Jeg tøvede kort i det øjeblik og tænkte: Det kan jeg ikke. Tænk,
at jeg skal forlade min lille jyske by og tænk, at jeg skal forlade
min familie. Jeg ville savne min mors mad, når jeg kom hjem fra
arbejde, min fars prædiken om, hvordan man er en god pige, og de
helt små ting, som at blive råbt af, af min bror. Man flytter ikke
ud, før man bliver gift i vores kultur.
"Hmm, mener du det? Ej, jeg ved sgu ikke rigtig. Ej ved du hva' Annebelle, jaah- jeg gør det," råbte jeg. Til min overraskelse troede min mor stadig ikke på mig. Måske vidste hun det godt, men troede at så længe, hun ikke offentlige gjorde det, ville jeg lade være med at flytte.
"Lad hende flytte"
Jeg havde tre kufferter, plus to tasker med i toget, og først dér gik det op for min mor. Hun var skuffet og ked af det, hvad skulle hun sige til folk? I princippet kunne hun have sagt: Du er ikke min datter længere? Du forlader os? Men hun fulgte mig ned til toget og sagde farvel, og jeg kunne se i hendes blik, at hun var skuffet over mit valg. Jeg var overdrevet lykkelig over, at hun ikke havde afskåret mig fra familien. Jeg var stadig hendes datter.
Dagen efter jeg var flyttet, kom min bror op
på mit gamle arbejde og ledte efter mig, selv om jeg havde fortalte
ham, at jeg altså var flyttet til København. Det var ikke gået op
for ham. Til trods for det, støttede han mig under mine
diskussioner med mine forældre:
"Mor, hvis I holder døren, hopper hun ud a vinduet, la' hende
flytte".
Jeg ved den dag i dag, at hvis min forældre ikke havde ladet mig
flytte, havde jeg gjort det alligevel. Men jeg tænkte stadig på de
konsekvenser, der kunne følge. Hvad nu, hvis de ikke ville kendes
ved mig, og jeg ikke var en del af familien? De tanker cirkulerede
i mit hoved. Men alligevel kunne jeg mærke, at min mor aldrig ville
lade det ske.
Jeg var træt af Århus, var træt af at du kunne
gå op af strøget en aften, og kun se få mennesker. Jeg følte ikke,
der var noget liv i den by. Måske er jeg bare en hovedstadspige,
som elsker spontanitet og selvstændighed, og København har taget
imod mig med åbne arme.
Udeboende muslim
Men hvordan lever man livet som 'udeboende
muslimsk pige' langt væk fra de trygge rammer ? Jeg føler ikke, at
jeg gør meget anderledes end før, udover at jeg netop nu har ansvar
for mit eget liv. Hvor jeg førhen godt kunne vente på min mors
råben fra køkkenet: "Har du husket at bede din bøn?"
"Ja ja jeg skal nok."
Så rejste jeg mig i fem min og lod som om, jeg bad, men mine
tanker var et helt andet sted.
"Hmm hvad skal jeg købe for nogle bukser, hvad ska jeg se i
tv". Jeg bad til Gud, fordi min mor huskede mig på det.
Hvor jeg nu tager mig tid - godt nok sker det ind imellem, at jeg
ikke beder alle mine bønner - men når jeg så beder, så er mine
tanker ikke så flyvske. Førhen vægtede jeg reglerne i hjemmet
højst. Nu har jeg mine egne regler og kan derfor vægte min religion
højere.
Læs om Hajar Charif
Læs også Hajars anmeldelse af kunstudstillingen Værker der virker
Læs flere klummer på Ethniqa Ytr!
Kommentarer
Skriv en kommentar