Ethniqa YTR!

Skagensmalerierne har mit hjerte

Skagensmalerier er nok ikke det første du kommer i tanker om, når du ser mig gå  på gaden!

Af Manal Azzouz

Jeg er ikke fra Skagen, har aldrig været i Skagen, og nej jeg har ikke arvet et Skagensmaleri eller noget maleri nogensinde. Faktisk så har jeg ikke den fjerneste tilknytning til noget så dansk som et Skagensmaleri! Når du ser mig, ser du en mørkøjet pige med et tørklæde om hovedet og tildækket tøj. Kort sagt en nydansker med rødder i et mellemøstligt land. 

Men ved synet af maleriet "Sommeraften ved Skagens strand" af P.S. Krøyer forsvinder jeg helt i de motiver og illustrationer, som er malet. Havet, skikkelserne, stemningen og månens stråler afspejlet på vandets overflade. Jeg vandrer i malerens tanker, i mine egne tanker og med ét er jeg en del af det hele. Med ét bliver jeg som en fange, der er lænket fast. Som en fange, der har mistet al sans for tid, sted og dimension. En fange, som kun kan undslippe ved at blive slæbt væk af en endnu større kraft, end den borende fascination, som omgiver mig. En større kraft end skagensmalerierne og ikke mindst maleriet "Sommeraften ved Skagens strand", som har et fast greb om mig lige meget hvor end, jeg befinder mig!  
 
En glemt tid

Jeg fanger mig selv i at stirre længselsfuldt og drømmende på maleriet. Jeg elsker følelsen af at kunne drømme og bevæge mig ubegrænset mellem de forskellige tider og verdener. Der er ingen betingelser for, hvad man kan forestille sig eller leve sig ind i. Her er jeg ikke fastholdt et bestemt samfund eller hæmmet af andres meninger og tanker. Her er det kun maleriet og mig. En vandring i min egen sjæl og tanker.   

Skagensmalerier tager mig tilbage til en ofte glemt fortid, som kun hjemsøger mig de få gange, jeg bladrer igennem historie- og billedkunstbøger eller de alt for få ture, jeg aflægger museer. Den tager mig tilbage til en mystisk tid, som kun synes kendt på billeder og malerier. Især malerier af P.S. Krøyer, Michael og Anna Ancher har mit hjerte og får med ingen undtagelse min ubestridte opmærksomhed. Det er utroligt fascinerende, hvad man kan genskabe og forevige med et par farver og penselstrøg, og ikke mindst de fine detaljer. Følelser, minder, øjeblikke, ja og endda tider som for længst er borte. Tider som er en del af os og alligevel ikke. Tider, som har skabt os. Tider, som egentlig tilhører vores forfædre.

  
En unik historie

Men så tænker du nok (håber jeg du gør), hvad i alverden har hun tilfælles med et Skagensmaleri? Hvorfor lige Skagensmalerier? Tja, set med det blotte øje, så  ingenting...absolut ingenting!

Jeg vil ønske, jeg kunne give jer svar på hvorfor det netop forholder sig sådan, men det kan jeg ikke.  
Måske skyldes det længslen efter en fredelig tid, hvor man havde tid til at gå en tur langs stranden en sen sommeraften, eller måske længslen efter en tid, hvor 24 timer på et døgn var mere end nok. En tid, hvor alting gik sin naturlige gang. Men det eneste jeg ved med sikkerhed er, at hvert maleri har sin helt egen urørlig charme og skønhed. Hvert maleri skjuler en unik historie og et budskab bag de skabende farver og fine linjer. Nogle om håb og glæde, andre om lidelser og sorg.  
Præcis ligesom mennesker. Alle har en fortid, hvad end den er lykkelig eller sørgelig. Alle er på vej mod en fremtid på evig jagt og stræben efter håb, glæde og ikke mindst lykke. Derfor elsker jeg Skagensmalerierne.

Aktuelt