English

SPILLEPERIODE: 21. november – 4. december 2017

SPILLESTED: Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C

MÅLGRUPPE:  Fra 8. klasse og op

STØTTET AF: Egmont Fonden

Reservér gratis billetter

§ 50 – Anbragt

Historierne om virkelighedens anbringelser indeholder kilometerlange hylder med sagsmapper, skyggeboksning mod skiftende autoriteter og et indgående kendskab til følelsen af at stå helt alene i verden. Men som anbragt har man også håb, drømme og en særlig styrke til at overvinde de kår, som et svigt efterlader.

I § 50 – Anbragt fortæller Mona om at blive anbragt på psykiatrisk afdeling og føle sig uden for sin familie. I dag læser hun psykologi for at hjælpe børn og unge, der gennemgår det samme. 17-årige Malek stiller skarpt på sin situation som uledsaget flygtningebarn fra Syrien og hans hverdag på et bosted i Danmark. Camilla og hendes søster gik selv til kommunen, da de var små, men ingen troede dem. Først som 17-årig blev hun endelig anbragt.

Mød en mangfoldig gruppe mennesker på scenen, der på trods af deres vidt forskellige baggrunde og historier alle kan fortælle om anbringelsens menneskelige og personlige konsekvenser. Om kommunale, professionelle og forældres svigt i alle afskygninger, og om de særlige voksne, der gjorde en kæmpe forskel. Om flugt og ensomhed. Og om at overvinde sin egen situation og finde en jernvilje til at overleve. Om styrke, håb, drømme og ambitioner om at gøre en forskel for andre.

Projektet er støttet af Egmont Fonden, der har anbragte børn og unge som særligt fokusområde i 2017. Forestillingen sker i et samarbejde med Egmont Fonden om at give stemme til anbragte børn og unges fortællinger og kommer forud for offentliggørelsen af Egmont Rapporten den 5. december 2017. Egmont Fonden støtter op om indsatser, der formidler barnets stemme.

Gratis billetter

§ 50 – Anbragt spiller på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C den 20. november – 4. december.

Billetterne er gratis. Tryk på det tidspunkt, du gerne vil bestille billetter til og bliv omdirigeret til vores billetside på billetto.dk, indtast dine oplysninger og modtag billetterne på mail. Du behøver ikke medbringe billetterne printet, da vi blot tjekker navn i døren. Mod den gratis adgang tillader vi os at sende et spørgeskema til vores publikum for at høre, hvad I fik ud af forestillingen.

  • PREMIERE: Mandag den 20. november kl. 17.00
  • Tirsdag den 21. november kl. 10.00 og 12.00
  • Torsdag den 23. november kl. 10.00 og 12.00
  • Søndag den 26. november kl. 15.00 og 17.00
  • Mandag den 27. november kl. 10.00 og 12.00
  • Tirsdag den 28. november kl. 10.00 og 12.00
  • Torsdag den 30. november kl. 10.00 og 12.00
  • Søndag den 3. december kl. 15.00 og 17.00
  • Mandag den 4. december kl. 10.00

Forestillingen egner sig til et publikum fra 8. klasse og op og varer omkring 1½ time.

SPILLEPERIODE: 21. november – 4. december 2017

SPILLESTED: Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C

MÅLGRUPPE:  Fra 8. klasse og op

STØTTET AF: Egmont Fonden

Nichlas i Frederiksværk

Nichlas fortæller om sin fortid, sin anbringelse og sin hverdag på et bosted i Frederiksværk.

MANUSKRIPT: Albert, Amanda, Camilla, Karina, Leika, Malek, Mona, Zidane, Simon, Sofie og Richard

INSTRUKTØR: Inger Eilersen

WORKSHOPLEDERE: Babak Vakili og Wahid Sui Mahmoud

PROJEKTLEDER: Kirstine Rønnov Due

INSTRUKTØRASSISTENT: Jovana Zoric

REGISSØR: Kasper Friis

FOTOGRAFER: Mads Kollerup og Jon Bjarni Hjartarson

FORMIDLING: Line Skyttergaard og Anders Thrue Djurslev

PODCAST-PRODUKTION: Jonas Rohold, Karoline Ulvig Pedersen, Paninnguaq Leibhardt, Freja Eriksen og Anton Vergod Knudsen

VIDEO-PRODUKTION: Benjamin Mørch

KUNSTNERISK LEDER: Henrik Hartmann

Tak til PLATT-FORM og Betty Nansen Teatret for lån af scenografi.

Tak til Lagkagehuset, Sund Sult og Riz Raz for fri forplejning. Tak til den socialøkonomiske virksomhed Bike and Bloom for blomster.