English

Foto: GIGIS

Ekstremt Demokratisk – digitalt dialogværktøj

Kan dine elever analysere og gennemskue ekstreme udsagn?                                                                                              

I en tid hvor vi møder ekstreme udsagn fra højeste politiske niveau til både åbne og lukkede online fora, er det en af folkeskolens opgaver at klæde eleverne på til at navigere i disse udsagn. Ekstremt Demokratisk sætter via en række YouTube-videoer ekstreme udsagn i spil, så danske elever stifter bekendtskab med det ekstreme i forklædning.

Ved hjælp af videoerne og tilhørende tekst skal eleverne forholde sig til ekstreme udsagn fremsat af tilsyneladende helt almindelige unge mennesker i normale hverdagssituationer. Med islamistiske over anarkistisk venstreorienterede til ekstremt højreorienterede udsagn sætter Ekstremt Demokratisk fokus på det ekstreme, der bliver sagt, men som i første omgang ikke altid bliver opfattet som ekstremt.

Ekstremt Demokratisk henvender sig til elever i udskolingen, på ungdomsuddannelser o.lign, og med til videoerne følger undervisningsmateriale, lærervejledning og en række forslag til ekstraopgaver. Videoerne kan bruges tværfagligt i fagene dansk, samfundsfag, historie, engelsk og kristendomskundskab.

 

Foto: GIGIS

Lærervejledning

Hent lærervejledning her