Özcan hudfletter dansk politik

Tilstanden er værre, end den de flygtet fra

Folketinget burde skifte navn til Hyklertinget.   For lige for tiden bliver landet ikke styret af folket, men af hykleriet, mener Özcan Ajrulovski.

Hvis vi skruer tiden få år tilbage, kunne vi høre politikerne råbe i munden på hinanden om, at de (med glæde) ville tilbyde asyl til forfulgte forfattere og skribenter. Prisen for en kommune ville være på omkring en million kroner for at bosætte en forfulgt forfatter eller skribent. Og det hele lød meget moralsk korrekt. Man tænkte på sine medmennesker og var villig til at ofre en stor økonomisk pris for at give andre beskyttelse og husly. Men hjælpen er betinget af, at de forfulgte kan finde ud af at beherske en pen og er kritisk imod de samfundsnormer, som folk lever i, I udlandet.

Hvis man derimod har et hjem, der er så ødelagt, at man ikke kan kalde det et hjem mere, og hvis familien er blevet dræbt i en så stor størrelse, at man ikke har nogen familie mere, så er man ikke "kvalificeret nok" til at få husly i det fredelige Danmark. Man får lov til at bo i en lejr i over otte år (ikke en gang i et hjem?!) blot for at få besked om, at man nu tvangssendes ud af Danmark.

Hvordan hænger den umenneskelige behandling af mennesker sammen med et (nogenlunde) oplyst demokrati som det, vi har i Danmark?

Det bliver proklameret højt og tydeligt, at Danmark åbner grænsen for forfulgte forfattere, men faktisk er der ikke en eneste af disse, der har fået beskyttelse i herhjemme. Det er ren signalpolitisk markedsføring af, hvilken en "glorværdig" ytringsfrihed, vi har i Danmark. Hvis dét ikke er dobbelt op på hykleri, så ved jeg ikke, hvad der er.

Det virker, som om at det ikke rigtig handler om at vise medmenneskelighed til sine medmennesker. Fordi regeringen sender vores trupper 3000km ude i den store verden, for at hjælpe irakerne i Irak (men ikke irakerne i Danmark) med ligestilling, frihed og demokrati. Men der er ingen interesse i at hjælpe irakere, der er på dansk jord. Det er ligesom, hvis du tager til Jylland for at hjælpe nogle hjemløse, mens du ikke gider hjælpe de hjemløse, som sover foran din opgang. Er det fordi de hjemløse i Jylland sover på nogle guldbarer?

Danmarks ønske om at give forfulgte forfattere asyl, handler ikke om at beskytte sine medmennesker, men derimod om at stå frem som en stærk nation der beskytter og er forkæmper for ytringsfriheden (hvilket er Danmarks stolthed, lige efter den lille havfrue) Når det så kommer til de afviste irakiske asylansøgere, så er der ikke en reel interesse i at beholde dem, der er ingen økonomisk gevinst, ej heller en kamp for ytringsfriheden. Så de må få sparket af Rønn Hornbechs højre fod, der tvangsdeporterer dem til et Irak, der er i en værre tilstand end den, de flygtede fra i sin tid.

Sådan er dansk politik, desværre

I Iran er der blandt andet lavet forbud imod en bestemt påklædning "fordi det er for vestligt". Naser Khader tramper i det iranske præstestyres fodspor, uden han selv er opmærksom på det, skriver Özcan Ajrulovski 

Så er der gang i dansk politik igen. Den nye integrationsordfører for de konservative, Naser Khader, der tidligere var hos de radikale, siden stiftede Ny Alliance, som så blev til Liberal Alliance, som han så forlod til fordel for de konservative, har spottet det danske samfunds største trussel, som straks skal forbydes. Burkaen. 

Naser Khader vil have burkaforbud "fordi det er udansk, og kvindeundertrykkende". Brian Mikkelsen bakker Khader op omkring forslaget. Og så er der virkelig dømt Gøg og Gokke i dansk politik. Når man observer, hvor få der egentlig går med burkaer i Danmark, så er det slet ikke til at forstå, hvorfor man gør så et stort problem ud af det. Det minder om de forbud, der bliver lavet af det iranske præstestyre, som man herhjemme tager stærk afstand fra. I Iran er der blandt andet lavet forbud imod en bestemt påklædning "fordi det er for vestligt". Naser Khader tramper i det iranske præstestyres fodspor, uden han selv er opmærksom på det.     

Men lige som man troede, at Naser Khader ville blive dagens klovn, så træder Brian Mikkelsens ind i mængden og overtager de store klovnesko.  Brian Mikkelsen støtter op omkring burkaforbudet med argumentationen, at det ikke blot er kvindeundertrykkende, den er også en overvejende fare i trafikken: "Når man kører bil, skal man kunne se til alle sider". Når han argumenterer for et totalt forbud mod burkaer med en begrundelse om, at "det også er et spørgsmål om trafiksikkerhed", så fortjener han virkelig ikke posten som justitsminister. Hvordan ville det lyde, hvis man sagde: "Det er farligt at tale i mobiltelefon, imens man kører i bil, så derfor skal det forbydes at tale i mobiltelefon, imens man går på gaden". Det ville lyde dumt, ikke? Men sådan er dansk politik i dag, desværre.  

»Potentielt bandemedlem«

Özcan Ajrulovski mener, at indvandrere i Danmark har fået et nyt stempel på sig, og at mediernes dækning af bandekrigen bærer en stor del af skylden for dette.

Københavns ellers så fredelige gader blevet sammenlignelige med Harlems værste blokke, hvor hver bil, man ser, udgår en potentiel risiko for en 'drive by shooting'. Skudsalver i det offentlige rum er blevet hverdag. En nyhed om et skyderi i gaderne er ikke breaking news længere. Denne tilstand skaber naturligvis frygt. Men de gentagne overskrifter og nyhedsudsendelser om "Krig på Nørrebro" skaber blot mere frygt hos borgerne. Det hjælper ikke på det, at der medierne, politikkerne, og debattørene skævvrider billedet af konflikten. Størstedelen af skylden for bandekonkliften bliver placeret hos de såkaldte 'indvandrebander', og fokus fjernes fra rockerne, selv om det er dem, der har en lang historie med bandekrige bag sig.

Denne bandekrig skal ikke ses som en konflikt, der er den første af sin slags. Nørrebro og Danmark har været vidner til uroligheder og stridigheder imellem bander før. Hvem husker ikke, hvordan sagen om ungdomshuset udviklede sig til, at hele Nørrebro blev sat i brand i flere omgange? Eller har vi glemt rockernes aktivitet i Rockerkrigen i slutningen af 90'erne, hvor der blev brugt både skydevåben, håndgranater og panserværnsraketter? Hvis vi spoler endnu længere tilbage, finder vi endnu en rockerkrig, som kulminerede med, at HA'eren Jønke i 1984 likviderede lederen af den rivaliserende bande, Bullshit. Samme Jønke, som nu ukritisk bliver interviewet, som var han en neutral ekspert eller politiker.

I ingen af disse tidligere bandekonflikter har det været på tale, at bandemedlemmernes kulturelle eller religiøse baggrund var en del af problemet. Men nu befinder vi os i 2009, og HA er i endnu en bandekrig. Den tredje af sin slags, men denne gang er det ikke imod andre rockere, men imod indvandrerbander. 

Men tonen i debatten er anderledes denne gang. Nu diskuteres det, hvor ansvaret skal placeres. Er det hos indvandrernes kultur? Eller er det forældrene, der ikke opdrager børnene godt nok? Hvorfor dukker de spørgsmål op på Folketingets talerstol og hos forskellige debattører nu, når de ikke har gjort det tidligere?

Indvandrerbanden bliver gang på gang kategoriseret som udenfor pædagogisk rækkevidde, hvorimod HA'erne - ja, dem kender vi jo. HA er bare en bikerklub.
Det er kendt i bandemiljøet, at HA-supporterne i AK81 rykker tættere på et "rigtigt" medlemskab af HA for at likvidere en 'perker'. Det er også kendt i miljøet, at den unge AK81'er, der stod bag drabet på en ung mand i Tingbjerg i august sidste år, blev opgraderet fra AK81 medlem til HA medlem. Alligevel tales der forsat om, at indvandrerne er kernen af problemet. Der er flere stemmer i at skælde ud på indvandrerne end i at lukke rockerborge, og medierne rapportere så ivrigt, som var det en sportsbegivenhed. 

En meningsmåling i metroXpress viser, at dobbelt så mange mener, at det er indvandrerne, der bærer på skylden, som rockerne, og da befolkningen selvfølgelig ikke kan vide noget som helst om, hvem der bærer på skylden, så er denne meningsmåling et udtryk for, hvilken indvandrerfjendtlig stemning, medierne og politikkerne er med til at skabe. De fleste oplever jo kun bandekrigen gennem tv og aviser, og derfor har den tone, der bliver lagt i medierne stor effekt på modtagerne. Det er stærkt problematisk og ekstremt ødelæggende for integrationen, at bandekrigen i høj grad sættes lig med indvandrere. Familien Danmark vil få endnu flere fordomme, og flere anklagende pegefingre vil blive rettet imod indvandrerne. Alle indvandrere har fået en ny etikette på, hvor der står der »potentielt bandemedlem«.

Jeg beskytter ikke nogen frem for andre under denne frygtelige konflikt, hvis agressioner udsender patroner, der kan ramme os alle. Men jeg vil ikke have, at man skal pege fingre af den ene part frem for den anden. Der skal to til tango, ligeledes skal der to bander til at føre bandekrig. Begge parter har sin del af skylden, derfor skal mørk hudfarve og sort hår ikke gøres til en del af problemet.

Aktuelt