Film
Indspark
Filmen Indspark er lavet af
Minja, Robel, Omair, Chris og Yunus, som alle bor i og
omkring bydelen Kærene i Rødovre. Dokumentarfilmen følger de fem
unge, som er i
alderen fra 16-19 år. Den beskriver deres hverdag, det område de
bor i og ikke mindst deres projekter, som alle er forankret i
lokalmiljøet i Rødovre. Vi følger de unges kampe for deres drømme
og møder deres familier og venner. Det er en dokumentarfilm om det
at være ung i en verden, der indimellem kan virke uoverskuelig og
fuld af valg, men som man kan være med til at ændre, hvis man
kæmper for det og ikke mindst tror på, at man kan gøre en
forskel.
INDSPARK er ca. 50 min. lang. Filmen havde premiere den 9. juni 2010.
Mødre og Døtre
Kan man lære sig selv at kende gennem sin mors historie?
Se 11 fortællinger om forholdet mellem mødre og døtre. Gennem
kameraet portrætterer mødre og døtre hinanden på tværs af
generationer og kulturer. Kvinderne deler deres stærke
livshistorier med os. De handler både om nærvær og fravær og om
splittelse og genforening. Om at leve mellem to kulturer og om at
finde ud af hvor man står i forhold til sine rødder. I dette
C:NTACT/film projekt får kvinderne chancen for at lære hinanden at
kende på en ny måde og giver os et sjældent indblik i livet i de
vidt forskellige hjem.
MØDRE OG DØTRE varer ca 83 minutter. Den havde
premiere den 16. marts 2010.
BOSNA
Fire unge fortæller om en krig, de er en del af. En krig, de
føler, verden har glemt...
BOSNA er lavet af Alma, Sanja, Faruk og Aldin - fire unge med
bosnisk baggrund, der alle bor i Danmark.I 1990'erne flygtede de
som små børn, fra de etniske udrensninger under krigen i Bosnien.
Filmen er optaget i Danmark og Bosnien og handler om, hvordan
krigen har ændret de fires liv, og om hvad den betyder for dem i
dag.
BOSNA varer ca. 46 minutter. Den havde premiere
den 18. november 2009.
Hvis du vil bestille en af filmene på GRATIS dvd, kan du kontakte
Ilan Scheftelowitz på telefon (+45)3329 6118 eller send en mail til
ilan@contact.dk




