BOSNA
BOSNA
- en anderledes krigsfilm

BOSNA er lavet af Alma, Sanja, Faruk og Aldin - fire unge med
bosnisk baggrund, der alle bor i Danmark. I denne film fortæller de
deres egne historier om en krig, de føler, at verden har
glemt.
I 1990'erne flygtede de som små børn, fra de etniske udrensninger
under krigen i Bosnien. Filmen er optaget i Danmark og Bosnien og
handler om, hvordan krigen har ændret de fires liv, og om hvad den
betyder for dem i dag.
BOSNA varer cirka 46 minutter.
Aldin Lemeš - 'Jeg glemmer aldrig':
- I folkeskolen spurgte mine klassekammerater mig,
hvorfor jeg ikke vender tilbage, når nu krigen er slut for længe
siden. Men jeg har ikke noget at vende tilbage til. Man kan se i
filmen, at alt står i ruiner, der hvor jeg kommer fra. Jeg vil også
sige til unge bosniere, at de ikke skal glemme, hvad der sket - og
at de ikke bare skal tage deres liv her i Danmark for givet.
Alma Hodzić - 'At vende tilbage':
- Alle bosniere har hver deres historie om krigen. Mange
brænder for at fortælle den, men det er alligevel sjældent at høre
om en bosnier i medierne. Det er som om krigen er et kapitel i
verdenshistorien, der er sprunget over. Den fyl-der så meget i mit
liv og min hverdag, men folk ved ikke rigtig noget om
den.
Faruk Ćorić - 'Stadig inden i mig':
- Det er svært at have to identiteter. Svært at føle sig både
dansk og bosnisk - selvom man er opvokset her. Man føler sig
i ingenmandsland. I medierne ser man ikke nogen succeshistorier om
hvordan bosniere i Danmark har klaret sig. De historier bliver ikke
bragt frem, så man kan lære noget om, hvordan man skal tage hånd om
børn, der kommer fra krig.
Sanja Zvonić - 'Nye grænser':
Vi havde en forpremiere på filmen på en efterskole. Da vi
spurgte: "Ved I hvor Bosnien er?", var der ikke nogen der viste
det. Det er 15 år siden, der skete et folkedrab og en massakre kun
2000 km fra Danmark, og det føles som om, ingen ved det. Folk
spørger, hvorfor jeg ikke vender tilbage til Mostar, hvor jeg
kommer fra. Men når nogle siger, der er fred igen i Mostar, vil jeg
sige, at det er der ikke. Selvom byens bro over floden Bosna er
bygget op igen, efter den blev sprængt i stykker af kroaterne under
krigen, så er det stadig sådan, at byen er delt op i Bosniere og
Kroater, der går og tænker dårligt om hinanden. Alle prøver at
undgå at komme over på den anden side, hvis de kan.
BOSNA havde premiere på Cinemateket 18. november 2009. Kontakt leder af C:NTACT/medie Ilan Scheftelowitz for at få filmen tilsendt på dvd. Gratis undervisningsmateriale findes her.
BOSNA er blevet til i samarbejde mellem de fire unge hovedrolleindehavere, C:NTACT og Odense Filmværksted.






Kommentarer
Skriv en kommentar