Sidste Nyt fra Vestegnen

Sidste Nyt fra Vestegnen

I reportageserien "Sidste nyt fra Vestegnen" interviewer børn og unge hinanden om de vigtige ting, som de oplever i deres liv i de rå forstæder vest for København.

De har hver især fået en båndoptager i hånden og fortæller om problemer med kærester og hash, slåskampe og sund mad, deres forældres svære skilsmisser samt fordomme over for blondiner, lynkinesere og tørklædepiger.

"Sidste nyt fra Vestegnen" er tilrettelagt af Alberte Clement Meldal i samarbejde med C:NTACT.

Du kan lytte til hele serien her på siden. Klik på højttaler-ikonerne for at lytte til de enkelte afsnit.

Skilsmisse

SÅ SATTE VI OS ALLESAMMEN I SOFAEN OG GRÆD

Amalie har sat sig for at finde ud af, hvorfor mor og far blev skilt. Hun sidder med en mikrofon foran sin mor. I hovedet har hun listen med spørgsmålene klar.

- Hvor lang tid var I kærester? begynder hun.

11 år, svarer mor og fortæller, at de boede i et hus i Valby det meste af tiden. At de egentlig havde det godt, men at der var nogen ting, der var irriterende i lejligheden, som de troede ville forsvinde, når de købte hus.

- Hvad var det for nogle ting? vil Amalie vide.

Mor husker mest konflikten med gæsterne, at hun selv ville invitere venner og familie hele tiden, men at faren aldrig mente, at der var stole nok. Sådan formulerede han det i hvert fald.

Så fortæller mor, at tingene ikke forsvandt i det nye hus, sådan som de ellers havde troet. Og at de så en dag kalder Amalie og hendes lillesøster Laura sammen inde i stuen og sagde, at far og mor ikke kunne bo sammen mere. At de var nødt til at flytte.

- Skal jeg så skifte skole, spørger Amalie, overraskende ligeglad med udsigten til skilsmissen.

Ja, svarer mor, og så sætter de sig alle sammen ned i sofaen og græder.

- Er det så blevet godt, nu hvor der er gået mange år?

Bestemt, svarer mor. I dag synes hun faktisk, at de har haft det rigtig fint alle fire - far er blevet glad og hun er blevet glad. De kan holde jul og fødselsdag sammen.

 Fritid

DET ER EN WANNABE BANDEKRIG

13-årige Anders interviewer jævnaldrende Ali fra Vigerslev.

- Hvad jeg laver i min fritid? Spiller fodbold. Hænger ud.

Ali svarer kortfattet, men også imødekommende. Anders har tydeligvis lært det med at spørge ind til tingene.

Hvad laver man, når man hænger ud? vil han vide.

- Man laver forskellige ting, svarer Ali.

Anders er der igen:

- Så som hvad?

Tja, taler, spiser, drikker.

- Hvad drikker I?

Sodavand. Shawarma.

- Er det sundt?

Næ, men de løber også meget. Det viser sig til Anders' store overraskelse, at de ikke løber, sådan som han gør. Rundt om en sø eller på et løbebånd eller som en fangeleg.

Ali går lige på. Altså nogle af drengene løber, hvis de bliver jagtet af politiet, mens andre løber, fordi de spiller fodbold.

- Det vil sige, at de laver kriminalitet, ræsonnerer Anders hurtigt. Er det godt?

Næ. Men nogen er nødt til det, svarer Ali lakonisk. Hvis de skylder deres pusher penge. Hvis det vil koste deres liv.

Kærester

SÅ BEGYNDTE HUN AT KOMME PÅ ROCKERBORGEN

Alle pigerne i Rødovre-slænget har været uvenner med Jessica. Hun fandt sammen med HA'eren Jesper, da de var til fest på Renomme.

Han stod i døren, og man skulle skrive sit nummer, hvis man godt ville vide, hvornår den næste fest var. Så begyndte Jessica og Jesper at skrive sammen.

Hun var 17. Han sagde, at han var 28, men det viste sig, at han mindst var 10 år ældre. Men det vidste Jessica ikke. Heller ikke at han havde en søn på  hendes alder.

Men hun begyndte at tage ud på rockerborgen, hun var hjemme hos ham og i hans bil. Hun fortalte, at hun var forelsket i ham.

Det med alderen afslørede veninderne en dag, da de var nede på Rødovre Bodega. Rikkes onkel var der - han er også HA'er - og han kendte godt Jesper. Han er mindst 38 år, sagde onklen, og da Jessica fik det at vide, sagde hun, at hun ville elske ham lige meget hvad.

Alle vennerne synes, at det var klamt. Især det med at han også havde en søn på hendes alder. Så begyndte folk at tale om det. Jessica blev sur på pigerne, fordi hun troede, at det var dem, der havde spredt sladderen. Så stoppede kontakten bare.

Fordomme

LYNKINESERNE FYRER DEN AF

Mange har fordomme over for piger, der har lyst hår. Det er sådan nogen, det er nemt at komme i seng med, fortæller pigen med det lyse hår.

Pigen fra et land i Afrika er blevet kaldt chokolade, så troede hun egentlig først, at det var godt, for så måtte hun jo smage godt. Men så svarede drengen, at så gad han ikke spise chokolade mere, når hun lignede det.

Kineseren har oplevet både positive og negative fordomme, især det med, at kinesere er små, og at de har en små tissemænd. Men også at de er lynkinesere, at de generelt er hurtige til at gøre ting. Det kan da være meget godt, mener han, men man bør alligevel lære folk bedre at kende, før man dømmer dem.

Venner

HER LØSER VOLD PROBLEMERNE

- Så det begyndte som sjov og endte i alvor?

Den ene unge interviewer den anden, og nu skal der lige opsummeres. Ham, der fortæller historien, nikker. Ja, det kan man godt sige. Det endte i alvor.

Han har lige kaldt Rødovre for en "røvsteneren" by. Det er en gammelmandsby, og der er ikke meget andet end at hænge ud med vennerne og drikke.

- Men drikker I kun? Du får det til at lyde, som om I er en samling alkoholikere, siger intervieweren.

Ja, det er de nok også, lyder svaret. Men de spiller også fodbold, siger han og kommer i tanker om, at de også nogle gange kommer op at slås. Der var engang i skolegården - de begyndte at lave lidt sjov med hinanden. Til sidst blev det alvor.

De kom op at skændes, fortæller han, de skubbede til hinanden, sparkede. Så kom læreren. Nogle af de andre elever sagde, at de bare skulle slås, andre sagde stop. Det gik fra sjov til at være alvorligt. Han forklarer, at han ikke gad sige, at han ikke ville slås. Så ville han være den svageste. Desuden løste volden på en måde deres problemer. De fik raset ud.

Aktuelt