SPILLESTED: Hele Danmark
MÅLGRUPPE: Erhvervsskoler, produktionsskoler, gymnasieelever og folkeskoleelever fra 7. klasse og op
SAMARBEJDE MED: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Københavns Kommune
STØTTET AF: TrygFonden
Mød en mangfoldig gruppe mennesker, som har haft radikalisering og ekstremisme helt tæt inde på livet, og oplev dem fortælle om at være en del af yderliggående miljøer, føle sig marginaliseret i samfundet – og befinde sig i gråzonerne for, hvad man kan som en del af et demokratisk samfund. Om vejene ind og ud af ekstreme miljøer. Om hvilke spørgsmål, man skal stille til sine egne og andres holdninger. Og om grænserne for, hvad demokratiet kan rumme.
EKSTREMT DEMOKRATISK er en forestilling og et undervisningstilbud, som vil gøre publikum klogere på radikaliseringens væsen. Hvor rummeligt er vores samfund for vilde holdninger? Hvordan opfører man sig ”udemokratisk”? Og hvornår er man ude, hvor man ikke kan bunde?
Den styrker unges demokratiske sans og medborgerskab og demokrati ved at konfrontere dem med virkelige mennesker personlige historier, som er anti-demokratiske.
C:NTACT skaber også levende møder mellem jeres elever og vores fortællere, da vi afslutningsvis afholder en Q&A, der giver eleverne mulighed for at stille fortællerne spørgsmål.
Der er også udviklet et dialogværktøj, som består af 9 film, der alle belyser emnet fra forskellige vinkler. Det er oplagt at bruge dialogværktøjet som introduktion til emnet, da det både ruster elevernes viden og deltagelse til forestillingen og dialog med de medvirkende. Dialogværktøjet er gratis og tilgængeligt på C:NTACT’S hjemmeside.
På den måde er forestillingen som et forløb, der træner eleverne i at modstå radikaliserende udtryk og tanker over nettet. Det giver de unge en mere nuanceret og dybdegående forståelse for mennesker, vi normalt kun læser om i overskrifter, men ikke selv møder, samt en forståelse for de vilkår og betingelser, der har ledt til vejene ind og ud af radikalisering og ekstremisme.
EKSTREMT DEMOKRATISK spillede på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C i december 2017 og januar 2018. Efter hver forestilling inviterede vi til en WORKSHOP i samarbejde med DUF og VINK – København med plads til op til 60 elever ad gangen. Den har derefter turneret i hele Danmark i efteråret 2018 og foråret 2019.
Men jeres klasse kan stadigvæk få stor udbytte af forestillingen den dag i dag!
Book den ved at kontakte vores projektleder Mary Tesfay på mary@contact.dk.
SPILLESTED: Hele Danmark
MÅLGRUPPE: Erhvervsskoler, produktionsskoler, gymnasieelever og folkeskoleelever fra 7. klasse og op
SAMARBEJDE MED: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Københavns Kommune
STØTTET AF: TrygFonden
Som ung var Jens elitesvømmer sammen med sin ven Torkild. Men langsomt begyndt Torkild at finde ind i et andet fællesskab, som til sidst gjorde, at de stoppede med at se hinanden.
MANUSKRIPT: De medvirkende
INSTRUKTØRER: Runi Lewerissa og Wahid Sui
FILMPRODUKTION: Benjamin Mørch
RADIOPRODUKTION: Jonas Rohold
PROJEKTLEDER: Mary Tesfay
PROJEKTMEDARBEJDER: Mie Bjarnild
PRODUCENT: Henrik Hartmann