SPILLEPERIODE: 30. + 31. juli 2015 og 30. august-5. september 2015 på Edison
ANTAL FORESTILLINGER: 8
PUBLIKUM: 2.100
På Edison på Frederiksberg præsenterede C:NTACT og Integrationsnet ved Dansk Flygtningehjælp forestillingen EN LILLE BÅD DER GYNGER, der satte ansigter, navne og historier på de nyankomne. Der var historien om hvordan Maher måtte udsætte sig selv for druknedøden for ikke at få tæsk af græske soldater, om hvordan Amal mødte Khalid, og hvordan de siden har været hinandens faste holdepunkt, og hvordan Mohannad smuglede medicin til syriske områder besat af militær, inden han måtte flygte fra krigen og efterlade sin elskede kat.
Forestillingens medvirkende var fra Eritrea, Syrien, Afghanistan, Congo, Uganda og Iran. 65 flygtninge har tilbragt fem uger i sommeren i selskab med professionelle instruktører og coaches inden for teater, rap, sang og dokumentarfilm, hvoraf en del af dem stod på scenen i forestillingen.
De medvirkende er bosat i Gentofte, Tårnby og Frederiksberg. Projektet er støttet af kommunerne og Bikubenfonden.
Forestillingen er lavet til en mindre udgave, der sendes ud som turnéforestilling. Denne kortere udgave kalder vi HVAD LAVER DE HER? og kan bookes som turnéforestilling. Skriv til booking@contact.dk, hvis du er interesseret i at købe forestillingen til din uddannelsesinstitution, medborgerhus, kommune, virksomhed eller lignende.
SPILLEPERIODE: 30. + 31. juli 2015 og 30. august-5. september 2015 på Edison
ANTAL FORESTILLINGER: 8
PUBLIKUM: 2.100
MEDVIRKENDE: 65 flygtninge fra Eritrea, Syrien, Afghanistan, Congo, Uganda og Iran
INSTRUKTØRER: Kasper Sejersen og Mia Lipschitz
PROJEKTLEDER: Naghmeh Mahmoudi Kashani
WORKSHOPLEDERE: Zaki Youssef, Wahid Mahmoud, Young, Helle Rossing, Jonas Rohold og Torben Simonsen
UNDERVISERE: Bodil Parsons, Amany Turk Hansen og Peter Nielsen
IDÉ OG KONCEPT: Henrik Hartmann