English

Tid og sted

20. november 2026 kl. 08.00–10.00

Edison-Scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg

Vi byder på kaffe og croissant fra kl. 08.00. Programmet begynder kl. 08.30.

Kom og udforsk, hvordan drama og teater kan give nye indblik i børn og unges oplevelser af skolen – med forskningsbaseret viden, praktiske øvelser og fælles refleksion.

Book gratis billetter.

MorgenTalk: Kan drama og teater styrke skoletilhør og forebygge skolefravær?

Få nye perspektiver på børn og unges skoletilhør & forebyggelse af fravær.

Til denne MorgenTalk inviterer C:NTACT forskerne Ina Rathmann og Merete Munkholm fra forskningsprogrammet Børnstrivsel på VIA University College samt Stine Constance Helms fra Professionshøjskolen Metropol.

Med afsæt i forskningsprojektet Skoletilhør blandt børn og unge med autisme undersøger vi, hvordan drama og teater kan hjælpe os med at forstå de unges oplevelser af skolen. Hvordan kan kroppen og kreative øvelser åbne for andre fortællinger end dem, der kommer frem i den klassiske samtale?

Viden og øvelser, du selv kan prøve

MorgenTalken veksler mellem forskningsbaseret viden, praktiske dramaøvelser og fælles refleksion. Du får mulighed for selv at afprøve udvalgte metoder. Sammen drøfter vi, hvordan de kan bruges i pædagogisk praksis, og hvilke muligheder og begrænsninger de rummer.

Arrangementet er for lærere, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge i grundskolen og er nysgerrige på nye tilgange til at forstå og styrke elevers skoletilhør.

Program

Kl. 8.00-8.30: Ankomst
Kaffe og croissant.

Kl. 8.30-8.40: Introduktion til forskningsprojektet
Introduktion til Skoletilhør blandt børn og unge med autisme – projektets formål og proces.

Kl. 8.40-9.00: Drama og teater som pædagogiske metoder
Oplæg med afsæt i forskningsartiklen Teater og dramaøvelser som didaktiske greb i arbejdet med at forstå skoletilhør blandt børn og unge.

Kl. 9.00-9.25: Praktiske dramaøvelser
Vi afprøver metoder til at få indblik i børn og unges perspektiver og oplevelser.

Kl. 9.25-10.00: Fælles refleksion og dialog
Vi drøfter metodernes muligheder og begrænsninger, og hvordan de kan anvendes i pædagogisk praksis.

Vi glæder os til en inspirerende morgen med faglig viden, nye perspektiver og plads til fælles refleksion!

Pris: Gratis

Dato: 20. november 2026 kl. 08.00–10.00

Billetter: Book her

 

Tid og sted

20. november 2026 kl. 08.00–10.00

Edison-Scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg

Vi byder på kaffe og croissant fra kl. 08.00. Programmet begynder kl. 08.30.

Kom og udforsk, hvordan drama og teater kan give nye indblik i børn og unges oplevelser af skolen – med forskningsbaseret viden, praktiske øvelser og fælles refleksion.

Book gratis billetter.