Rapport: Levbare ungdomsliv – om unges bestræbelser på at trives

Rapporten er et led i deres forskning om unge og trivsel, hvor de i 2022 kom med bogen; Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet, der gjorde det klart, at unge i dag mistrives i højere grad end tidligere. Her fandt de tre grunde til den øget mistrivsel: Øget tempo (alt går hurtigere og hurtigere) i samfundet, nutidens præstations- og konkurrencekultur (der skal præsteres mere og mere) og en øget psykologisering (øget fokus på, om man har sig selv med i alt). Derudover viser andet forskning også påvirkningen af de digitale mediers indtog.

I rapporten ønsker de at lave et dobbeltblik på trivselsdebatten. At man tager de unges mistrivsel alvorligt, men samtidig ser på, hvor og hvad de unge gør for at trives.

Trivselsdebatten ender hurtigt ud i en forsimplet trivsel – mistrivsel-forståelse. Som en verden, hvor man enten er den glade eller den triste emoji. Men ungdomslivet er så meget mere end det og med mange flere nuancer og mulige emojier. Samtidig med det store offentlige fokus på mistrivsel, som levner meget lidt plads til der, hvor de unge faktisk trives, deres handlekraft, modbevægelser etc. Vi skal derfor se på nuancerne for at forstå og blive klogere på unges trivsel 2024.

”Vores ambition er at bidrage til at skabe flere håbefulde og opbyggelige fortællinger om ungdomslivet i dag og at få øje på, dels hvor vi som samfund kan tage ved lære af bevægelser blandt unge, og hvor der er brug for, at vi gør noget andet, end vi plejer. Og dels hvor der er brug for, at vi som samfund, voksne, professionelle og politikere ændrer på betingelserne for ungdomsliv i dag”.

Rapporten introducerer begrebet ”trivselsbestræbelser”, som fokuserer på det handlende; hvad unge gør og handler på for at skabe balance i livet, men også for at tydeliggøre, at trivsel og mistrivsel ikke er statistiske, men bevægelige størrelser, som ændrer sig løbende. Med begrebet stilles der også skarpt på de unge som nogen, der gør alt muligt i deres hverdag og i deres liv i forsøg på at trives.

Trivselsbestræbelserne kredser om 7 hotspots:

De 7 hotspots er både, hvad de unges bruges i deres bestræbelser, og hvad de kæmper med. Der på godt og ondt har betydning for de unge.

Hotspot 1: Løfter om lykke; Idéen om det lykkelige, frie ungdomsliv med venner, fester, uddannelse, rejser, højskoleophold etc. Verden står åben – grib den! Gå ikke glip af noget. Sug det hele til dig. Det er både godt, men kan også skabe præstationspres og en følelse af ikke at lykkes, hvis noget går ”galt”.

Hotspot 2: Fællesskaber, der letter egne livsprojekter: Fællesskaberne har kæmpe stor betydning for de unge. Her finder de nærvær, nydelse, dybde og glæde. Det kan fjerne fokus fra de individuelle krav og fokus, kan løfte dem og være et sted de deler stort og småt. Et kollektivt vi. Men kan også være svært, hvis man ikke har fællesskabet, eller har svært ved at indgå i det.

Hotspot 3: Alenehed, der finder vej i en døgnåben socialitet: Aleneheden har en dobbeltbetydning her. På den ene side stræber mange unge efter at finde huller af alenehed, hvor de er afkoblet både den fysisk sociale verden, men også den digitale. Men den kan også hurtigt blive til en frygt for ensomhed, hvor der bliver skabt et tomrum, hvor man kan føle sig meget alene og ensom på en ny måde, fordi socialiteten som sådan er åben 24/7 grundet de digitale platforme.

Hotspot 4: Nu’er som fristeder: Det at have en fremtidsplan og gøre sig parat og forberede fremtiden er vokset i betydning. Og dette gør beskyttelsen af nu’et des mere vigtigt. Derfor bestræber de unge sig på at være i øjeblikket og være til stede lige der, så fremtidstankerne ikke overtager det hele, men at de kan nå at nyde de ting, de oplever nu og her. Nu’er som en truet art.

Hotspot 5: Trækken sig til ro: Det er vigtigt for de unge at kunne trække sig for at kunne holde til det og finde en balance, hvor de ikke går ned. Det kan være at tage høretelefoner på og lukke larmen ude i bussen, klassen eller anden social sammenhæng, at slette sin sociale medier en periode, bruge naturen, lade telefonen ligge, tage en sygedag fra skole, studie eller arbejdsplads.

Hotspot 6: Præstationer, der lykkes: Imens de præstationer, der knytter sig til uddannelse, fremtidsliv og ukonkrete forventninger gør de unge overvældede og pressede, gør konkrete fysiske, materielle eller kollektive præstationer noget godt for de unge. De konkrete eller kollektive præstationer dæmmer op for det præstationspres, de eller præget af i deres liv.

Hotspot 7: Fremtider, der skaber balance: De unge er, på tværs af et hav af forskellige drømme om fremtidige arbejdsliv, meget fokuserede på et arbejdsliv i balance. At karriere og drømme kan sameksistere med tid til evt. familieliv og et arbejdsliv, der ikke fylder for meget.

På den ene side ser forskerne en ungdom, som kæmper for at klare det godt på alle livets arenaer; uddannelse, familie, venner, fremtid, arbejde, udseende osv. osv. På den anden side en ungdom, som har rigtig meget handlekraft, og om gør sig mange trivselsbestræbelser for at have det godt og kunne håndtere de ting, der møder. Og hvordan de gode fællesskaber giver de unge plads til spejling, dybde, omsorg og følsomhed overfor hinanden. De unge bestræber sig således på at finde balancen.

Rapportens resultater og fokus på trivselsbestræbelser vækker dog også på nogle punkter bekymring hos forskerne. For det første ser de mange unge, som trods deres bestræbelser er meget overvældede og føles sig presset af alt det, de skal og der forventes af dem. Samtidig kan nogle af bestræbelserne også have negative konsekvenser. For eksempel kan det at trække sig for meget gøre, at man dropper ud af sin uddannelse, stopper på dit job eller mister forbindelsen til sit sociale netværk, hvilket kan gøre det svært for de unge, som gør det, at komme tilbage igen. Derudover er der stadig meget fokus på ”det lykkelige liv” på tværs af trivselsbestræbelserne blandet de unge. Og det er her rapporten segmenterer ønsket om, at vi taler om levbare liv fremfor lykkelige liv, trivsel el. a. Levbare liv kredser nemlig ikke om lykke, men om at leve et liv, som både indebærer individuelle krav og ønsker, men også om kollektive omstændigheder og betingelser, der påvirker den enkelte. Levbare liv sigter i højere grad mod en kollektiv trivsel både for unge, men også for alle andre i samfundet.

”Med afsæt i de syv hotspots og vores analyser af dem er det vores håb, at denne rapport kan bidrage til debatten og arbejdet med unges trivsel ud fra et nyt perspektiv. Et perspektiv, der kan bruges som afsæt for en samfundsmæssig diskussion af, hvad der kan forstås som levbare liv i dag for unge såvel som for andre. Og for en diskussion af, hvordan vi kan tage ved lære af unges trivselsbestræbelser, og hvor der er brug for, at bestræbelserne understøttes – eller måske skubbes til – af forældre, institutioner, organisationer og politikere”.

Forskerne bag rapporten har lavet et opråb til, hvad vi kan gøre for at bevæge os henimod levbare (ungdoms)liv.

Først og fremmest ønsker de at starte en dialog om unges trivselsbestræbelser, som vi kan lære af og understøtte og styrke. I det er det dog vigtigt at tale om, hvornår bestræbelserne spænder ben for levbare liv, og hvor der derfor er brug for samfundsmæssig handlen og forandring.

Trivselsbestræbelserne er unges aktive forsøg på at lykkes i og skubbe til de sammenhænge og den verden, de lever i, og det er vores fælles ansvar at snakke mindre om trivsel og mistrivsel, men se på alle nuancerne og gråzonerne.

De pointerer også, at vi ikke må glemme, at der er unge, som kæmper med mistrivsel, og som de med alverdens trivselsbestræbelser ikke kan overkomme alene.

Hvad skal vi gøre i fremtiden:

• På tværs af generationer skal vi sørge for, at fælles håb og horisonter kan sameksistere med individuelle idealer om lykke.
• Have fællesskaber der danner vi’er. Hvor der er plads til forskellighed og et trygt rum for alle i det. Hvor man kan være sig selv. (Ikke ekskluderende fællesskaber, som kan have den modsatte effekt)
• At vi sammen forstår og sætter rammer for den digitale verden og den nye ensomhed, de skaber.
• Finder gode måder at trække sig på, så det ikke bliver på bekostning af fællesskaber, familie, skole, arbejde etc. At man kan trække sig for at lade op uden, at man ender med at trække sig helt fra dele af sit liv, og at det går udover andre.
• Vi skal fremhæve og hylde præstationer, som er konkrete og man kan komme i mål med, uden at det handler om selvoptimering og næste, næste, næste. Og så skal vi fokusere meget mere på processen og opgaverne i sig selv og finde det meningsfulde, særegne eller spændende i dem end at se på resultatet.
• Vi skal skabe mulighed for at, der er tid til at være i nuet. Men ikke som en isoleret størrelse, da det blot er symptombehandling. Derimod skal nuet kobles til både fortid og fremtid. At der er tid til det hele, uden at man skal løbe mod fremtidige mål konstant.
• Arbejdslivet skal forene et meningsfuldt indhold og et liv i balance. Der skal være plads til karrieren, men mere som et meningsfuldt arbejde, end som et sted, du lægger alle dine vågne timer. Ned med tempoet og ind med meningen, hvor der også er plads til andet i livet end arbejde.

“Vi ønsker med punkterne her at skubbe til, at unges individuelle trivselsbestræbelser bringes til at kunne bidrage til levbare liv, som et kollektivt trivselsbegreb. For som de dobbeltheder vi har påpeget viser, så viser nogle af de unges trivselsbestræbelser os væsentlige og vigtige elementer i levbare ungdomsliv. Men trivselsbestræbelserne kan også som individuelle strategier spænde ben for det fælles og dermed for levbare liv for unge såvel som for andre generationer. Lad os her som det sidste igen understrege, at unge og deres omgivelser – nære såvel som fjerne – er vævet sammen, og at vejen til levbare liv derfor aldrig alene kan handle om at ændre på unge”.

Tilgå hele rapporten her