English

 

GRWM

GRWM er en del af et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT, støttet af Bikubenfonden, der undersøger, hvordan scenekunst kan udvikles med og for unge.

 

Booking: leonora@contact.dk // +45 26 31 20 53

 

Download undervisningsmateriale

 

GRWM

Turné og workshop for unge i hele Danmark

Hvordan påvirker sociale medier dit selvbillede? Hvordan føles det at blive sat i kasser på baggrund af køn eller etnicitet? Og hvordan finder du din egen stemme i et samfund, der hele tiden fortæller dig, hvem du skal være?

GRWM er en rå, poetisk og nærværende forestilling, der tager fat i nogle af tidens mest presserende emner: racisme, strukturel diskrimination, sociale mediers indflydelse på skønheds – og kropsidealer og vores eget selvbillede. Helin Erdem står alene på scenen og leverer personlige anekdoter og skarpe observationer om, hvordan vi navigerer i en verden, der konstant stiller krav til, hvem vi er – og hvem vi bør være.

Om forestillingen

GRWM er inspireret af det populære TikTok-format “Get Ready With Me”, hvor influencere deler deres hverdagsrutiner med deres følgere. I denne fiktive fortælling møder vi Helin, en mediepersonlighed fra Albertslund, der i sin jagt på følgere og likes langsomt mister sig selv og bliver fanget i en ensidig, performativ udgave af sin identitet.

Hun udnytter aspekter af sin baggrund – som kurder, kvinde, minoritet – og iscenesætter dem i en søgen efter anerkendelse på de digitale platforme. I takt med, at hendes online succes vokser, forsvinder hendes kompleksitet. Forestillingen rejser spørgsmålet: Hvad gør sociale medier egentlig ved os?

GRWM er både et kritisk blik på den digitaliserede ungdomskultur og en personlig fortælling om konsekvenserne af at lade sig forme af likes, algoritmer og sociale mediers ekstreme skønhedsidealer.

Dialogworkshop

Gennem en praksisnær og involverende workshop i forbindelse med forestillingen, med Helin Erdem og en facilitator fra C:NTACT, får I mulighed for at:

  • Udforske forestillingens emner i forhold til jeres eget liv og fællesskaber.
  • Udfordre egne og andres perspektiver på identitet, normer og samfundsstrukturer.
  • Skabe ny forståelse gennem aktiv deltagelse og åben dialog.

Holdet bag

Huskunstner: Sofie Diemer
Tekst og iscenesættelse:
 Sofie Diemer
Tekst, medvirkende og musik: Helin Erdem
Voice over: Ditte Hansen
Scenografi: Mai Katsume
Instruktørassistent: Hannah Hardy
Skuespilcoach: Maria Rich
Instruktørkonsulent: Sigrid Johannesen
Dramaturgkonsulent: Johanne Reynberg
Proceskoordinator: Cecilie Ullerup Schmidt 
Producent: Aveny-T
Co-producent: C:NTACT (Forestillingen indgår i et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT med støtte fra Bikubenfonden): Turnéansvarlige Mary Tesfay og Leonora Wulff Jantzen, kommunikationsansvarlig Nathalie Ida Fretté Schönenberg, facilitator Helena Aviaja Eley
Plakatfoto: Jasko Bobar
Pressebilleder: Emil Holm

Med støtte fra: Axel Muusfeldts Fond, Bikubenfonden, Dansk Tennis Fond, Direktør J. P. Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat, Ebbefos Fonden, Frederiksbergfonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Ebbefos Fonden

 

GRWM

GRWM er en del af et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT, støttet af Bikubenfonden, der undersøger, hvordan scenekunst kan udvikles med og for unge.

 

Booking: leonora@contact.dk // +45 26 31 20 53

 

Download undervisningsmateriale