English

GI’ MIG LI’ EN PAUSE! – Fortællinger fra unge om udfordringer i uddannelsessystemet 

 

”Morgenerne hjemme hos mig var altid kaotiske. Nogle gange sov min mor ekstra tungt om morgenen, så jeg skulle hjælpe mine yngre søskende med at komme i tøjet, så vi kunne komme i skole. Jeg kom altid for sent. I 8. klasse insisterede min lærer på at forklare mig klokken hver morgen. Hvorfor skulle jeg fortælle dem om mit kaos derhjemme? Alle har jo kaos i deres liv, tænkte jeg”

Daniella, 18 år – medvirkende i forestillingen

GI’ MIG LI’ EN PAUSE!

C:NTACT har skabt forestillingen GI’ MIG LI’ EN PAUSE! - fortællinger fra unge om udfordringer i uddannelsessystemet

”Hvordan kæmper man imod et system, hvor man ikke bare lige kan samle sig? Eller tage sig sammen? Og man ikke altid kan se, hvor man kan få den rette støtte? Den kamp føltes alt for stor, og jeg følte mig som en kæmpe fejl. Derfor droppede jeg ud af gymnasiet”

Spencer, 19 år – medvirkende i forestillingen

 

Forestillingen stiller skarpt på nogle af de udfordringer og bump på vejen, som unge i udsatte positioner kan møde på deres vej mod uddannelse.

På scenen møder vi en gruppe unge fra FGU. Disse unge mennesker har forskellige baggrunde og omstændigheder, men de har alle noget til fælles: De er unge i dagens Danmark, og de har alle oplevet uddannelsesmæssige udfordringer og barrierer samtidig med at skulle tackle deres liv og fremtid.

Gennem deres personlige fortællinger får publikum et bredt perspektiv på og indsigt i, hvorfor nogle unge falder fra en ungdomsuddannelse, hvilke udfordringer der kan være på vejen, og hvad der gør en forskel i forhold til at finde sin vej i uddannelsessystemet.

Mange unge i udsatte positioner har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forestillingen er et bidrag til at få unge til at føle sig set, hørt og forstået, så vi, i fremtiden, kan få flere unge til at lykkes med at gennemføre deres uddannelse og mærke, at de godt kan! Samtidig kommer de unges stemmer fra scenen til at være med til at sætte dagsordenen, når fagpersoner fra hele landet inviteres til at lytte og forholde sig til deres fortællinger.

Målgruppe: 7.-10. klasse og alle ungdomsrelaterede uddannelser

Undervisningsmateriale: Der er i forbindelse med projektet udarbejdet undervisningsmateriale, som kan bruges både før og efter, at I har været inde at se forestillingen. Materialet kan også bruges uafhængigt af, om I har været inde at se stykket. Materialet kan downloades gratis i højre bjælke her på siden (på pc-visning) og nederst på siden (på mobil-visning)

Turné: Som en del af projektet kommer GI’ MIG LI’ EN PAUSE på turné både før og efter sommerferien, hvor I kan få os ud på jeres skole eller uddannelsesinstitution GRATIS! Kontakt projektleder Helena Aviaja Eley, helena@contact.dk for at booke os og/eller høre mere. Der er begrænsede gratis turnéforestillinger og kører derfor efter først til mølle princippet. Når disse er udsolgt, vil det være muligt at købe forestillingen ud til jer.

Forestillingen er GRATIS og spiller:

Torsdag d. 25. maj kl. 12.00 (premiere):  Book billetter

Fredag d. 26 maj kl. 12.00:    Book billetter

Tirsdag d. 30. maj kl. 10.00:    Book billetter

Tirsdag d. 30. maj kl. 12.00:    Book billetter

Onsdag d. 31. maj kl. 10.00:    Book billetter

Onsdag d. 31. maj kl. 12.00:    Book billetter

Onsdag d. 7. juni kl. 10.00:    Book billetter

Onsdag d. 7. juni kl. 12.00:    Book billetter

Torsdag d. 8. juni kl. 10.00:    Book billetter

Torsdag d. 8. juni kl. 12.00:    Book billetter

Fredag d. 9. juni kl. 10.00:    Book billetter

Fredag d. 9. juni kl. 12.00:    Book billetter

 

Medvirkende:

Amalie, Cody, Daniella, Ishana, Marlin, Peter, Philip og Rasmus

Instruktør: Wahid Sui Mahmoud

Koreograf: Mie Bjarnild

Rapunderviser & forfatter: Shahin Aakjær

Projektleder: Helena Aviaja Eley

Forestillingsleder: Hormoz Pakari

Lys & Lyd: Fabian Carvallo

Lys- & lydassistent: Fie Schmidt

Kommunikationsansvarlig: Nathalie Ida Fretté Schönenberg

Direktør: Helle Haagen

Foto: Jon Bjarni Hjartarson

 

Projektet er støttet af 

GI’ MIG LI’ EN PAUSE! – Fortællinger fra unge om udfordringer i uddannelsessystemet 

 

”Morgenerne hjemme hos mig var altid kaotiske. Nogle gange sov min mor ekstra tungt om morgenen, så jeg skulle hjælpe mine yngre søskende med at komme i tøjet, så vi kunne komme i skole. Jeg kom altid for sent. I 8. klasse insisterede min lærer på at forklare mig klokken hver morgen. Hvorfor skulle jeg fortælle dem om mit kaos derhjemme? Alle har jo kaos i deres liv, tænkte jeg”

Daniella, 18 år – medvirkende i forestillingen

Undervisningsmateriale

Gratis undervisningsmateriale om frafald, omvalg og unges vej til uddannelse

Download undervisningsmateriale her