Idéen bag
Projektet er skabt for at undersøge og oplyse om, hvordan mangel på penge påvirker børn og unge og tager udgangspunkt i Egmont Fondens rapport fra december 2021 om børnefattigdom i Danmark.
Læs rapporten her.
Beløbet på kontoen kan have stor betydning for, om vi er med i fællesskabet eller står udenfor. Hvis der ikke er råd til fx fritidsaktiviteter, ture med klassen eller byture med vennerne, kan det have en negativ påvirkning på vores hverdag og selvtillid.
Dine personlige oplevelser er vigtige for os. De er med til at beskrive, hvad bagsiden af mønten betyder for dig og andre unge i Danmark.
Projektet består af to forløb. Først en medieproduktion, hvor vi undersøger emnet, og derefter et sceneprojekt, hvor vi formidler fortællinger og viden til et større publikum.
Medieforløbet er afsluttet, og vi søger derfor kun fortællere på scenen.
Du kan også være en del af vores sceneforestilling om samme tema. Sammen med en professionel instruktør udvikler du din egen monolog om dine oplevelser med fx at vende hver en krone eller føle et økonomisk pres for at kunne være med.
Din og de andre fortælleres historier bliver fortalt på scenen i en endelig forestilling foran et live publikum, som får mulighed for at stille dig spørgsmål efterfølgende.
På den måde er du med til at nuancere, nedbryde og italesætte fordomme om at have et økonomisk underskud.
Som fortæller er du et forbillede for andre og kan være med til at sætte en retning på debatten. Du vil også blive en del af C:NTACTs fortællercorps, der efter spilleperioden turnerer rundt i landet.
Forløbet for sceneforestillingen løber fra d. 19. april til d. 31. maj.
Projektet er for alle i aldersgruppen 16 til 25 år.
Ser du sig selv som fortæller på vores scene, bedes du kontakte vores projektleder Jovana Zoric på jovana@contact.dk.
C:NTACT ønsker at afspejle hele samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset kønsidentitet, religion, etnicitet og handicap til at være med.
Projektet er støttet af Egmont Fonden
Idéen bag
Projektet er skabt for at undersøge og oplyse om, hvordan mangel på penge påvirker børn og unge og tager udgangspunkt i Egmont Fondens rapport fra december 2021 om børnefattigdom i Danmark.
Læs rapporten her.