English

Egmont Fonden har besluttet at støtte C:NTACT med 3,8 millioner kroner over de næste tre år til projektet Det vi deler – Unge i ligeværdige fællesskaber. Støtten giver os en enestående mulighed for at styrke trivsel, fællesskab og ligeværd blandt børn og unge i udsatte positioner – og for at gøre det i stor skala, på tværs af hele landet. 

Egmont Fonden støtter C:NTACT med 3,8 mio. kr. til projektet  Det vi deler

Vi er både stolte, taknemmelige og meget, meget glade for tilliden!  

Egmont Fonden har besluttet at støtte C:NTACT med 3,8 millioner kroner over de næste tre år til projektet Det vi deler – Unge i ligeværdige fællesskaber. Støtten giver os en enestående mulighed for at styrke trivsel, fællesskab og ligeværd blandt børn og unge i udsatte positioner – og for at gøre det i stor skala, på tværs af hele landet. 

Gennem 30 årlige dialogdage på skoler og ungdomsuddannelser vil eleverne både møde unge fortællere, som deler deres personlige historier om at vokse op med svære livsvilkår med efterfølgende Q&A, hvor de kan spejle sig, reflektere og dele i samspil med fortællerne. Dernæst skal en gruppe elever, sammen med os og fortællerne, arbejde med deres egne personlige historier, hvor de skaber et fælles formidlingsværk. Årligt vil disse værker udstilles offentligt. 

Forløbet giver eleverne mulighed for aktiv deltagelse og for at blive hørt og se sig selv og hinanden i et nyt lys, og styrker relationer og fællesskaber på tværs af klasser og sociale skel.  

Projektet er udviklet som C:NTACTs bidrag til at skabe positive fællesskaber og inklusion i skolemiljøer, som en måde at dæmme op for den øgede psykiske mistrivsel og lave selvværd, som mange børn og unge oplever i dag, hvor stadigt flere kæmper for at passe ind. Fakta som blandt andet understøttes af undersøgelser hos både Børns Vilkår og Egmont Fonden. Børn og unge har behov for at blive lyttet til og set som ligeværdige. 

 Projektet tager afsæt i C:NTACTs socialkunstneriske arbejde med at give unge en stemme, ved at placere elevernes refleksioner og erfaringer i centrum og formidle disse vigtige indsigter i ungdomslivet i dag, bredt til fagpersoner og beslutningstagere.  Samtidig giver projektet C:NTACT mulighed for fortsat at styrke brugen af kunst og kultur som drivkraft for social forandring og nå ud til nogle af de mest udsatte unge i Danmark.  

TUSIND tak til Egmont Fonden for at ville støtte dette vigtige projekt. 

Vi glæder os sådan til at komme i gang! 