For fjerde år i træk deltager cirka 40 elever fra 8. og 9. klasse på forskellige skoler på Frederiksberg i C:NTACTs og Frederiksberg Ungdomsskoles samarbejde.
De har arbejdet med temaet ‘Normer og fordomme’ igennem fysiske udtryk, tekst, rap og musik. Ud fra disse temaer opstår en forestilling baseret på elevernes egne holdninger og oplevelser.
Citat fra en af eleverne:
Folk jeg ikke kender
Folk som er venner med mine venner
Som jeg stadigvæk ikke kender
Har en mening
Snakker om mig
De har nok aldrig mødt mig
Men det sker alligevel
Det er noget, jeg tænker over
Folks tanker om mig
Ordene de rammer
Forestillingen spillede på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C, på d. 10.-12. december, 2018.