English

Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens modelforsøg ”Grib engagementet” og Gentofte Kommunes Kulturpulje har C:NTACT og Musik- og Kulturskolerne i Gentofte givet flere unge mod og lyst til at deltage i forskellige kunstneriske aktiviteter.

Gennem tværfaglige workshops er kollageforestillingen LIVET OG ALT DET RUNDT OM blevet til.

LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM

Få et øjebliksbillede af ungdommens glæder og sorger i hverdagen i ny og gratis forestilling på Bellevue Teatret.

Den følelsestyrede pragmatiker er ofte, hvad der karakteriserer generation Z – nutidens teenagere. Men hvordan oplever de i virkeligheden selv deres hverdag?

I LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM får du et lille indblik i, hvordan den helt almindelige ualmindelige teenager håndterer store og små glæder og sorger, når en gruppe unge fortolker og reflekterer over deres hverdag.

Jeg cykler ofte når jeg føler mig tom. Så spiller jeg musik og får det hele ud.

Af Ella, 14 år.  

Sådan lyder det fra Ella, der medvirker i forestillingen. Hun bruger musik til at bearbejde og udtrykke sine følelser.

I LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM bliver billeder af teenagerens hverdag, drømme og visioner for fremtiden udtrykt gennem forskellige kunstarter i forestillingen.

Her iscenesætter de unge selv billeder fra deres hverdag, mens de danser tilværelsens mørke og lyse sider, rapper om samtiden og gennem graffiti illustrerer deres håb for fremtiden.

Tilblivelsen af LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM  

Forestillingen er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Musik- og Kulturskolerne i Gentofte og C:NTACT, som sammen har bidraget med undervisere til fem tværfaglige workshops.

Her har de unge kunne prøve kræfter med teater og billedkunst, graffiti og beat, dans og jazz impro, rap og litteratur, DJ og avantgarde musik. De behøvede ikke at have nogen erfaring, men blot en nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt.

Deltagerne og underviserne har mødtes over seks workshopgange, hvor de har arbejdet med forestillingens overordnede tema ”Story of My Life”. Gennem dialog og tværfagligt samarbejde har de sammen skabt det materiale, der danner grundlaget for forestillingen.

LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM er et kollageværk skabt på baggrund af en proces, hvor nysgerrighed, mod og kollektiv samskabelse har spillet en væsentlig rolle.

 

Forestillingen spillede på Bellevue Teatret i Klampenborg.

LIVSGLÆDE OG ALT DET RUNDT OM var gratis og havde premiere mandag d. 15/11 kl. 12.00, og spillede efterfølgende d. 16/11 kl. 12 og 17.

Forestillingen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen & Gentofte Kommunes Kulturpulje.

Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens modelforsøg ”Grib engagementet” og Gentofte Kommunes Kulturpulje har C:NTACT og Musik- og Kulturskolerne i Gentofte givet flere unge mod og lyst til at deltage i forskellige kunstneriske aktiviteter.

Gennem tværfaglige workshops er kollageforestillingen LIVET OG ALT DET RUNDT OM blevet til.

Evaluering af processen

Læs her

Medvirkende: Benjamin, Bruno, Carla, Ella, Emil, Emma, Henos, Isabella, Kaya, Kian, Lykke, Marie, Merle, Mille, Nicolai, Samer, Suhaib, Tegeste, Vigga, Zere

Undervisere og workshopledere: Anders Filipsen, Anete Jensen, Erik Kimestad Pedersen, Jeppe Kongerslev, Jonas Kasper Jensen, Kamilla Bach Mortensen, Lars Bøgeholt Pedersen, Luke Hørsving, Shahin Aakjær & Thomas Præstegaard

Iscenesætter: Kamilla Bach Mortensen

Lyd: Jonas Rose Høeg

Lys: Fabian Carvallo

Regissør & forestillingsleder: Thomas Mieth

Koordinator & instruktørassistent: Jovana Zoric

Projektleder: Helena Aviaja Eley

Idé & koncept: Henrik Hartmann & Ulla Clausen