Produceret med støtte fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Igen i år indtager skoleelever scenen og rollerne som de unge elskende, der har alt imod sig. I C:NTACTs version tager eleverne deres egne holdninger med på scenen og blander dem med kernen i Shakespeares fortælling. Og denne gang kommer de i endnu højere grad end tidligere til at sætte deres syn på splittelsens og kærlighedens kår i Danmark i 2019 på scenen. Oplev, hvordan eleverne forholder sig til de valg, vi alle bliver nødt til at tage i de konflikter, som tegner vores samfund i dag – alt sammen set fra elevernes egne synsvinkler.
Det er 8. klasser fra Blågård Skole og Skt. Ansgars Skole på Nørrebro, der i år står på scenen. De 50 medvirkende vil fremføre en rørende komedie med sang, dans og teater!
ROMEO & JULIE-projektet er kronjuvelen i C:NTACTs arbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner. Forløbet bag forestillingen er baseret på vores arbejde med understøttende undervisning og alternative læringsformer i folkeskolens ældste klasser med et stærkt fokus på lærerinddragelse og kompetenceudvikling. C:NTACTs arbejde retter sig bl.a. mod integration af modtageklasser, hvilket også er aktuelt i dette års udgave af ROMEO & JULIE.
ROMEO & JULIE spiller på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C, på følgende datoer og tidspunkter: (følg linket for gratis billetter!)
Produceret med støtte fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Medvirkende 50 8. klasseelever fra Blågård Skole og Skt. Ansgars Skole på Nørrebro
Iscenesætter Nicolai Louis Nyholm Nielsen
Koreograf Mikala Bjarnov Lage
Historieudvikling Helena Aviaja Eley
Workshopleder Lasse Hoegh von Essen
Workshopassistent Ali Najei