English

Forestillingen er støttet af Københavns Kommune

Forestillingen er for elever fra udskolingen og opefter.

Ung i nattelivet – Dark & Stormy

Med forestillingen "Ung i Nattelivet - Dark & Stormy" kan du give dine elever en unik mulighed for at diskutere diskrimination en engagerende og aktiverende måde

Sussi og Mina er kærester og er i byen. Da Sussi går i baren for at hente drinks, møder Mina sin gamle gymnasiekammerat, Svein. Svein lægger an på Mina, og bliver noget overrasket, da han finder ud af at hun er kæreste med Sussi!

Københavns Kommunens årlige medborgerskabsundersøgelse viser, at 24 pct. af alle unge københavnere har oplevet diskrimination inden for det seneste år. Diskrimination i nattelivet er fortsat en udfordring som C:NTACT nu gerne vil iscenesætte og tage en diskussion om med publikummerne. Forumteaterforestilling er en del af Københavns Kommunes kampagne mod diskrimination.

Forestillingen består af to elementer – virkelige fortællinger og forumteater.

Forestillingen starter med virkelige, personlige fortællinger om diskrimination i nattelivet.

Herefter opstår en fiktiv konflikt gennem forumteater. Forumteater er en teaterform der engagerer sit publikum i en konfliktfyldt situation på scenen for at løse den. C:NTACT sætter dit problem på scenen. Et hold af skuespillere spiller en scene, der ender i en uoverskuelig konflikt. Herfra er det op til publikum i salen at finde løsninger på problemerne – og måske endda komme op og spille med på scenen. Efter forumteatervisningen afholder vi et dialogmøde, hvor deltagerne samler op på temaerne.

Med forestillingen “Ung i Nattelivet – Dark & Stormy” kan du give dine elever en unik mulighed for at diskutere diskrimination en engagerende og aktiverende måde.  Når diskussionen går i hårdknude bliver publikum selv inviteret på scenen til at løse konflikten. Undervejs får de mulighed for at reflektere over deres holdning og roller i samfundet, og de virkelige fortællinger giver nye perspektiver på problemstillingen.

Forestillingen spillede på Edison-scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C på følgende datoer:

Tirsdag d. 22. oktober kl. 17, 2019

Onsdag d. 23. oktober kl. 10, 2019

Onsdag d. 23. oktober kl. 12, 2019

Torsdag d. 24. oktober kl. 10, 2019

Torsdag d. 24. oktober kl. 12, 2019

Forestillingen er støttet af Københavns Kommune

Forestillingen er for elever fra udskolingen og opefter.

Skuespillere Nadia, Zelma og Christian

Personlige fortællinger Lou, August og Khalid

Instruktør & manuskript Runi Lewerissa