English

Hvad laver dit barn på nettet?

Er du nervøs for, at dit barn bliver påvirket af hadgrupper og fake news på nettet? Og ved du ikke, hvordan du skal tackle det? Så er C:NTACT’s nye workshop noget for dig.

Hårdt sprog, krænkende billeddelinger og propaganda er en del af børns digitale verden og er potentielle farer, man bør være opmærksom på, at de ikke havner i.   

Men kun hvert andet barn oplever, at deres forældre er interesseret i hvad de laver på nettet, viser en rapport fra Børns Vilkår.

Dog kan det være rigtig svært at følge med som forælder, når mobilen altid er i hånden på dit barn og dialogen mellem jer kan være udfordrende.  

Læs også: HAD VED FØRSTE KLIK

Derfor laver C:NTACT en gratis og dialogskabende workshop, der sætter fokus på had på nettet til forældre, som bor i Københavns kommune.

Med workshoppen giver vi dig værktøjer, som inspirerer til dialog mellem dig og dit barn om livet online og de negative fællesskaber, der kan følge med.  

Løsningsorienteret samarbejde er i fokus

Workshoppen starter med unge, der deler deres personlige historier om forholdet til deres forældre.

Læs også: EKSTREM DEMOKRATISK

Vi viser efterfølgende videoer, der sætter fokus på nettets rolle i børn og unges liv og tager en dialog om, hvordan du som forælder kan engagere dig.

Afslutningsvis, vender vi workshoppens temaer.

Tilmeld dig nu

Du kan tilmelde dig workshoppen ved at skrive til vores projektleder Mary Tesfay på mary@contact.dk.

Er I en organisation, skole eller bare en håndfuld interesserede forældre, kan I sammen med Mary finde en dato, som passer jer bedst.

Workshoppen er støttet af Københavns Kommune.

Sæt gang i forældremødet

Workshoppen er ikke kun et tilbud til den enkelte forældre, men også til skoler og organisationer, som har et tæt samarbejde med forældre i Københavns Kommune.

Workshoppen egner sig som en aktivitet til forældremøderne.

 

Vil du høre mere om workshoppen?

Så kontakt projektleder Mary Tesfay på mary@contact.dk