English
Baba – del din historie med os
Organisationen Baba – fordi far er vigtig, helhedsplanen Nørrebrobyggerne og virkelighedsteatret C:NTACT søger fædre med minoritetsetnisk baggrund til et projekt, der handler om fædre og sønner. Fædre, der vil dele deres oplevelser med at være mand og far i det danske samfund. Både dig, der har været baba i mange år, og dig, der lige nu står midt i livet med små børn.
Vi søger fædre med minoritetsetnisk baggrund, som har lyst til at fortælle om deres liv som mand og far i Danmark til et projekt der handler om fædre og sønner. Både dig, der har været baba i mange år, og dig, der lige nu står midt i livet med små børn.
Vi vil gerne høre din historie:
Hvilke øjeblikke med dine børn gør dig glad helt ind i hjertet?
Hvad er du mest stolt af som far?
Og hvordan vil du gerne huskes som far?
Hvordan er det at være far og opdrage børn på tværs af kulturer og traditioner?
Hvad giver du videre fra din egen opvækst – og hvad vælger du at gøre anderledes end dine egne forældre?
Har du oplevet at blive misforstået eller dømt som far, uden at folk kender dig?
Uanset hvilken fortælling du bærer på, vil vi gerne høre den
Vi ønsker at din stemme bliver hørt.
Sammen med andre fædre, Baba – fordi far er vigtig og et professionelt, kunstnerisk team fra C:NTACT lærer du at dele din historie.
Hvornår?
December 2025 – april 2026
Hvor ofte?
December: Fleksibel opstart
Januar – februar: Vi mødes 2-3 gange om ugen i dagtimerne kl. 10.00-14.00 i, samt hele uge 8.
Marts – april: 10 visninger i København + 5 fordelt på Fyn og Jylland. Der er honorar ifm. din deltagelse.
Hvor?
Hos Baba Nørrebro og C:NTACT på Frederiksberg
Vil du være med – eller høre mere? Så kontakt:
Mary Tesfay, projektleder på C:NTACT på 26312051 eller mary@contact.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Et samarbejde mellem Baba – fordi far er vigtig, helhedsplanen Nørrebrobyggerne og virkelighedsteatret C:NTACT
![]()
Projektet er støttet af 