English

ER DU HJEMME? – Fortællinger om økonomisk mistrivsel

Forestillingen har haft premiere på Edison og tager nu på turné rundt i landet.

Fortællinger + efterfølgende workshops på turné fra uge 38.

Vi har få ledige turnédatoer på Sjælland og øerne!

Har du lyst til, at vi kommer forbi din skole, send en mail til projektlederen Helena på: helena@contact.dk.

 

ER DU HJEMME? – fortællinger om økonomisk mistrivsel

"Bare fordi man vokser op med anderledes kår betyder det ikke, at man er anderledes end andre" - Maite, fortæller

Næsten 50.000 børn lever i økonomisk mistrivsel i Danmark. 

Det viser en undersøgelse lavet af Egmont Fonden, Red Barnet, Dansk Folkehjælp og Mødrehjælpen, og det er ikke meget opmærksomhed disse børn får i den offentlige debat. 

At vokse op i et hjem med få midler kan have forskelligartede konsekvenser. Den økonomiske mistrivsel former hjemmets fire vægge og de muligheder det rummer. For nogle associeres hjemmet med tryghed og muligheder, mens det for andre er karakteriseret ved de begrænsninger, de oplever der. Det er i høj grad også i hjemmet, at de fleste unge i økonomisk mistrivsel oplever konsekvenserne: Nogle oplever et øget økonomisk ansvar, mens andre er skamfulde i forhold til at tage venner med hjem. 

Selvom hjemmet i høj grad har indflydelse på unges trivsel, findes løsningen ikke nødvendigvis der. Det er et fælles samfundsansvar, og det er også i fællesskabet, at vi kan komme en stor del af mistrivslen til livs.

Fortællinger og workshop

ER DU HJEMME?- fortællinger om økonomisk trivsel er skabt med henblik på netop at tale om uligheden i et fællesskab af ligeværdige unge. Projektet består af 8 fortællere i alderen 22-30 år, der stiller sig frem og deler deres perspektiver og erfaringer med et hjem formet af økonomisk mistrivsel. For nogle af dem har mistrivslen båret dem ud i en kriminel løbebane, som de har måtte kæmpe for at komme ud af, mens andre har kæmpet med følelsen af skyld og skam. Fælles for dem alle er, at de har modet til at tale åbent om deres opvækst, så de kan inspirere andre til at gøre det samme.  

Ved at booke et forløb med ER DU HJEMME? – fortællinger om økonomisk mistrivsel får du 4 fortællere ud på din skole eller institution, hvor de starter med at dele deres historier. Fortællingerne ledsages af en Q&A, hvorefter to af skolens klasser deltager i en formidlingsworkshop faciliteret af vores fortællere.

Workshops:

Under workshoppen arbejder eleverne med vores fortællere om at udvikle deres egne dagligdagsfortællinger ud fra temaet hjem, hvilket de også laver små iscenesættelser af. Uddrag fra deres arbejde kommer desuden til at blive en del af et formidlingsværk, der bliver udstillet for fagpersoner og beslutningstagere på udvalgte lokationer landet over.  

Forestillinger:

ER DU HJEMME? – fortællinger om økonomisk mistrivsel har haft premiere på Edison og tager nu på turné rundt i landet.

Turné

Vi har stadig få ledige turnédatoer på Sjælland og øerne. Kontakt os, hvis I ønsker at få forestillingen ud på jeres skole eller institution – men skynd jer, hvis I vil sikre jer en dato!

Målgruppe: Udskolingsklasser, 10. klasser, ungdomsuddannelser, relevante faguddannelser.

Pris: Gratis

Booking og info: Projektleder, Helena: helena@contact.dk

Tak til vores partnerskoler Præstegårdsskolen i Esbjerg, Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg og FGU Øresund i Helsingør

Tak til Danmarks Forsorgsmuseum for inspiration!

Projektet er støttet af Egmont Fonden.

ER DU HJEMME? – Fortællinger om økonomisk mistrivsel

Forestillingen har haft premiere på Edison og tager nu på turné rundt i landet.

Fortællinger + efterfølgende workshops på turné fra uge 38.

Vi har få ledige turnédatoer på Sjælland og øerne!

Har du lyst til, at vi kommer forbi din skole, send en mail til projektlederen Helena på: helena@contact.dk.

 

Undervisningsmateriale

Et undervisningsmateriale om hjem og økonomisk mistrivsel

Undervisningsmateriale

Baggrundsmateriale

Baggrundsmaterialet rummer uddrag fra forskning om hjemløshed, økonomisk mistrivsel samt konsekvenserne deraf.

Baggrundsmateriale

PowerPoint til undervisningen

Dette er et eksempel på et PowerPoint, som kan bruges i undervisningen.

PowerPoint

Medvirkende: Ali, Chance, Elyas, Freya, Isak, Jack, Maite, Sophie 

Historieudviklere  og  primære  undervisere: Yas Wadi & Helena Aviaja Eley 

Gæstelærere: Josephine Wulff-Randrup & Pernille Steen Kabell 

Læringskonsulent: Line Esbjørn 

Udstillingsdesigner: Fie Reffelt

Researchpraktikant:  Andreea Micula-Gräs

Administrationspraktikant: Sóley Danielsen

Undervisningsmateriale: Andreea Micula-Gräs, Jakob Toksvig, Victoria Bjertnæs Maegaard

Kommunikationsansvarlig: Nada Amir

Projektleder: Helena Aviaja Eley 

Direktør: Helle Haagen 

Fotograf: Jón Bjarni Hjartarson