English

 

GRWM (Get Ready With Me)

GRWM er en del af et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT, støttet af Bikubenfonden, der undersøger, hvordan scenekunst kan udvikles med og for unge.

 

Booking: leonora@contact.dk // +45 26 31 20 53

 

Download undervisningsmateriale

 

GRWM (Get Ready With Me)

Turné og workshop for unge i hele Danmark

I 2026 tager C:NTACT og Aveny-T på turné med forestillingen GRWM (Get Ready With Me) – en stærk og aktuel monolog om sociale medier, identitet og skønhedsidealer. Forestillingen efterfølges af en involverende dialogworkshop, hvor unge får mulighed for at reflektere og tale om deres egne oplevelser og relation til sociale medier.

Om forestillingen

GRWM er inspireret af det populære TikTok-format “Get Ready With Me”, hvor influencere deler deres hverdagsrutiner med deres følgere. I denne fiktive fortælling møder vi Helin, en mediepersonlighed fra Albertslund, der i sin jagt på følgere og likes langsomt mister sig selv og bliver fanget i en ensidig, performativ udgave af sin identitet.

Hun udnytter aspekter af sin baggrund – som kurder, kvinde, minoritet – og iscenesætter dem i en søgen efter anerkendelse på de digitale platforme. I takt med, at hendes online succes vokser, forsvinder hendes kompleksitet. Forestillingen rejser spørgsmålet: Hvad gør sociale medier egentlig ved os?

GRWM er både et kritisk blik på den digitaliserede ungdomskultur og en personlig fortælling om konsekvenserne af at lade sig forme af likes, algoritmer og sociale mediers ekstreme skønhedsidealer.

Dialogworkshop

Efter forestillingen inviteres eleverne til en dialogworkshop, faciliteret af C:NTACT i samarbejde med Helin Erdem. Workshoppen tager fat i forestillingens centrale tematikker:

  • Sociale medier og præstationskultur

  • Krops- og skønhedsidealer

  • Performativ selvfremstilling og autenticitet

  • Stereotyper og algoritmernes magt

Her får eleverne mulighed for at stille spørgsmål, dele egne oplevelser og reflektere i et trygt forum med plads til nuancer og personlige fortællinger.

Målgruppen er elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser.

Turnéplan

Februar-marts 2026

Turné med forestillingen GRWM med Helin Erdem, 10 dialogworkshops på skoler i hele Danmark

Pris: 5.000 kr. eks. moms (refusionsgodkendt for skoler)

Booking: Kontakt turnéansvarlige Leonora Wulff Jantzen: leonora@contact.dk // 26 31 20 53

 

Holdet bag

Huskunstner: Sofie Diemer
Tekst og iscenesættelse:
 Sofie Diemer
Tekst, medvirkende og musik: Helin Erdem
Voice over: Ditte Hansen
Scenografi: Mai Katsume
Instruktørassistent: Hannah Hardy
Skuespilcoach: Maria Rich
Instruktørkonsulent: Sigrid Johannesen
Dramaturgkonsulent: Johanne Reynberg
Proceskoordinator: Cecilie Ullerup Schmidt 
Producent: Aveny-T
Co-producent: C:NTACT (Forestillingen indgår i et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT med støtte fra Bikubenfonden): Turnéansvarlige Mary Tesfay og Leonora Wulff Jantzen, kommunikationsansvarlig Nathalie Ida Fretté Schönenberg
Plakatfoto: Jasko Bobar
Pressebilleder: Emil Holm

Med støtte fra: Axel Muusfeldts Fond, Bikubenfonden, Dansk Tennis Fond, Direktør J. P. Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat, Ebbefos Fonden, Frederiksbergfonden, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Ebbefos Fonden

 

GRWM (Get Ready With Me)

GRWM er en del af et udviklingssamarbejde mellem Aveny-T og C:NTACT, støttet af Bikubenfonden, der undersøger, hvordan scenekunst kan udvikles med og for unge.

 

Booking: leonora@contact.dk // +45 26 31 20 53

 

Download undervisningsmateriale