English
KALD MIG BARE SNOWFLAKE 2.0
– fortællinger om unge, trivsel og fællesskaber
Læs mere om fortællerrækken her på siden og book enten billetter til at opleve fortællingerne på Edison-scenen eller gratis ud til jer!
Kommer jeg ind på drømmeuddannelsen? Kommer min tunge bagage fra barndommen til at overskygge fremtiden? Hvorfor er min Instagram ikke fyldt af rejsebilleder, træning og nye outfits? Hvorfor trykker det sådan for mit bryst? Hvorfor passer jeg ikke ind? Er jeg god nok?
Dette er bare nogle af de spørgsmål, som en gruppe unge fortæller om i vores fortællerrække om unge, trivsel og fællesskaber. De deler modigt og ærligt deres personlige historier, om hvordan de har mærket stress og pres i deres liv, og hvordan de coper med det hele.
Formålet er at forstå og diskutere unges trivsel på baggrund af den præstations- og perfekthedskultur, der i dag fører til stress, ensomhed og angst blandt mange unge. Det gør vi, fordi vi ved, at når unge fortæller åbent og ærligt om deres egne erfaringer på en levende, sårbar og genkendelig måde, kan det hjælpe andre unge, pårørende og fagfolk til at åbne op, tale om og handle på unges mistrivsel.
Version 2.0 er en turnéversion – en fortællerrække af nye og gamle fortællinger fra den oprindelige forestilling.
I kan booke os ud til en temadag, forældrearrangement, et fagarrangement eller et indslag i en helt almindelig skoledag. Fortællingerne er efterfulgt af en faciliteret dialog, hvor publikum kan stille spørgsmål og sammen med fortællerne i et trygt reflektionsrum har mulighed for at give udtryk for egne tanker og holdninger til emnet.
Booking: leonora@contact.dk // +45 26 31 20 53
Download pressemateriale her: Pressemateriale
Medvirkende: Chance, Vigga, Ida, Sevinç, Ali og Tobias.
Historieudviklere: Runi Lewerissa, Aisha Thorsen, Youssef Wayne Hvidtfeldt, Mikkel Flyvholm og Shahin Aakjær
Projektleder: Leonora Wulff Jantzen
Lys & Lyd: Fabian Carvallo
Kommunikationsansvarlig: Nathalie Ida Fretté Schönenberg
Fotograf: Jón Bjarni Hjartarson
Direktør: Helle Haagen
Projektet er støttet af: Ebbefos Fonden

KALD MIG BARE SNOWFLAKE 2.0
– fortællinger om unge, trivsel og fællesskaber
Læs mere om fortællerrækken her på siden og book enten billetter til at opleve fortællingerne på Edison-scenen eller gratis ud til jer!
Et undervisningsmateriale om præstationskultur og unges trivsel
Download materialet gratis her