Sig noget!

Mere end hver fjerde barn eller ung har inden sin 25-års fødselsdag haft alvorlig sygdom eller død helt tæt inde på livet. Det berører rigtig mange børn og unge, men alligevel er døden forbundet med et stort tabu.

10 unge, der har mistet en forælder eller bror eller søster, stod på scenen i C:NTACTs forestilling, SIG NOGET!. Sammen med de unge stod også forældre med den store sorg at have mistet en søn eller datter. Til fælles fortalte de om følelser som isolation, ensomhed og et kæmpe tomrum – og alle møder de akavede, velmenende kommentarer eller slet og ret larmende stilhed.

For hvad siger man til en, der har mistet? Kan man overhovedet tale om det?

Svaret fra scenekanten var klart og ikke til at tage fejl af: Ja, man kan og skal tale om det og livet sejrer, for det skal det. SIG NOGET – Når døden bliver en del af livet, var en forestilling om det aller sværeste, og det vi alle frygter, nemlig at miste vores kære. Men det varogså en forestilling om at finde styrke og mod – og ikke gå på kompromis med livet.

Forestillingen var en del af Egmont Fondens indsats på sorgområdet.

“Stykket er “syet” sammen af rørende personlige fortællinger: små fortællinger, men alligevel så store. Det er smukt og meningsfuldt, ærligt og rørende. Og ikke mindst, meget professionelt og livsbekræftende, på trods af at det er spillet af unge, der står på scenen for første gang i deres liv. Det er ikke rigtigt skuespil, men alligevel “velspillet” på grund af de autentiske følelser, der bliver investeret. Og der gemmer sig fine humoristiske detaljer og overraskelser, mellem de lidt tungere indslag. Skuespillernes sjæl, varme og energi blev modtaget af publikum med tårer i øjnene, klumper i halsen, larmende stilhed og med et smil på læben. Jeg mistede selv min far, da jeg var 17 og har aldrig givet slip på smerten; at se stykket var det smukkeste, jeg har oplevet.” – Olena Denysyuk på hendes blog

“Jeg oplevede forestillingen i går. De første fem minutter hvor I starter med at fortælle om jeres baggrund startede tårerne allerede, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle være i stand til at holde tårerne tilbage de næste 1 t og 20 min. Heldigvis var forestillingen bygget rigtigt godt op med de små afbræk om de “ikke-personlige – men generelle ting – du-ringer-bare”-oplevelser man ser ifm. dødsfald var sjove og rare og gav et afbræk fra alle de følelser, der kørte rundt i en som publikum. Det var meget rørende at opleve og samtidigt at vide at der i hvert fald er 12 mennesker der ude der har haft samme tanker som en selv ved at miste en der stod én nær. Jeg har den dybeste respekt for alle dem der stillede sig op og turde dele deres inderste følelser med resten af os. Jeg ville have ønsket at nogen “Sagde noget” ved mit forløb og ikke fyrede det klichefyldte replikker af med “Du ringer bare”. – Mariam Haye i en kommentar på C:NTACTs facebook-profil

“Fantastisk nærværende og velopsat engageret forestilling med en god balance mellem de hårde facts og det underholdende. Så den med 2 begejstrede 17-årige piger, der måtte invitere andre veninder og mødre med.”