C:NTACT @ Folkemødet 2017!
Kom og mød os på Folkemødet på Bornholm, hvor vi optræder i en række sammenhænge for at give de politiske debatter et udgangspunkt i erfaringer fra virkelighedens unge, formidlet af de unge selv.
Cathrine og Emilie fra Hjem svære hjem optræder på Folkemødet for KAB, Ungdommens Røde Kors og Hjem til alle for at starte en debat om ungdomshjemløshed blandt politiske beslutningstagere.
Egmont Fonden: Os, der er anbragt
- Fredag den 16. juni kl. 13.00-13.45 i F10 Egmonts telt ved Allinge Røgeri
Anbragte og tidligere anbragte unge fra C:NTACT fortæller deres egne historier om deres anbringelse; om hvad de kæmper med og drømmer om. De unge lægger op til en debat med politikere og fagfolk om, hvad vi som samfund kan gøre bedre for at hjælpe dem – i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet.
Københavns Hovedbibliotek: Skal kulturinstitutioner tage socialt ansvar?
- Fredag den 16. juni kl. 16.30-17.30 på Folkemødets Sociale Scene, A26
C:NTACTs stifter og kreative direktør Henrik Hartmann deltager sammen med C:NTACTs historiefortæller Norr i en paneldebat mellem tre kulturinstitutioner (Københavns Hovedbibliotek, Statens Museum for Kunst og C:NTACT), som stiller skarpt på, om og hvordan kulturinstitutioner kan tage socialt ansvar – for eksempel ved at huse, repræsentere og give stemmer til minoriteter i samfundet eller til befolkningsgrupper, der er stigmatiserede.
Historier om anbringelse
- Lørdag den 17. juni kl. 10.30-11.45 i Det Socialøkonomiske Telt
Vi præsenterer endnu engang vores historier om anbringelse, som et led i vores optræden for Egmont Fonden.
- Lørdag den 17. juni kl. 10.30-11.45 i Det Socialøkonomiske Telt
Vi præsenterer endnu engang vores historier om anbringelse, som et led i vores optræden for Egmont Fonden.
Hjemløse: Problemet stiger, kan problemet overhovedet løses?
- Lørdag den 17. juni kl. 13.30-14.30 på Folkemødets Sociale Scene, A26
C:NTACT præsenterer Cathrine og Emilies historier om at være unge og hjemløse til KAB, Ungdommens Røde Kors og Hjem til alles arrangement om hjemløshed. Deres optræden lægger op til debat mellem socialminister Mai Mercado, borgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen, borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler, direktør i Ungdommens Røde Kors Anders Folmer Buhelt, direktør i Bikubenfonden Søren Kaare Andersen og direktør i KAB Jens Elmelund.
C:NTACT er på Folkemødet 2017 og optræder med og for aktører som Egmont Fonden, Hjem til alle, Københavns Hovedbibliotek, Ungdommens Røde Kors, Statens Museum for Kunst m.fl.